Jens Friis

Mand over linje (2011)

Directors: Jens Friis & Elisabeth Hartman

Written by: Elisabeth Hartman

Producers: Jens Friis & Elisabeth Hartman

DoP: Jens Friis

Sound Design: Lasse Kobbersmed

Editor & Post: Jens Friis

Sound Recorder: Anders Engmark/Sound Tek

2nd camera: Martin Gravgaard

Sound Edit: Thomas Friis/DUBB Studio

 

Kortfilmen deltog ved filmfestivalen, Nordisk Panorama i 2011. 

 

Mand over Linje (Border to Major)

En midaldrende mand går i bunden af en gammeldags gymnastiksal på en skole. Han træder kun på banemarkeringsstregerne og navigerer rundt på disse vha. et kompas. Han træder varsomt og krydser ikke en meget tydelig streg midt på banen. Imens synger han gentagende en trist melodi i mol.

 

En pige står på den anden banehalvdel. Manden opdager hende, og hun begynder at synge med ham – men således, at deres to melodier tilsammen giver dur. Han henfalder helt og er hypnotiseret af situationen, men efter melodien, løsriver han perpleks blikket og går videre. Efter en rum tid, hvor han sommetider går i sin egen mekanisk håbløse verden på stregerne og sommetider giver efter og synger med pigen, taber han kompasset og går i panik. Han ender med at lægge sig ned nær midterstregen, hvor han før har ligget og sunget med pigen. Hun rækker ind over midterstregen og trækker ham over på den anden side.

 

I den anden halvdel af gymnastiksalen er durharmonien dominerende vha. baggrundsmusik. Pigen leder glad manden rundt på skolen og introducerer ham for mennesker i forskellige farverige lokaler og lokationer. Nogle spiller durharmonien på blokfløjte, andre leger i skolegården efter melodiens rytme. Langsomt begynder manden at tø op, smile og le.

 

De to går tilbage til døren til gymnastiksalen og efter at have sunget lidt sammen igen, går manden ind ad døren. I bunden af gymnastiksalen, bag midterstregen, ses cirka 50 mennesker, som mekanisk bevæger sig rundt på banemarkeringerne. De kigger ned i deres kompas. Manden er chokeret og har medlidenhed med den store flok, som synger molmelodien i et hjerteskærende kor.

 

Han tager mod til sig og synger den melodi, han lærte af pigen – oven i det kæmpe kor.