Jens Friis

Mugeza (2013)

"Mugeza - school for the deaf", finder man i det nordlige Tanzania, lidt udenfor regionens største by, Bukoba. Med udsigt til Victoriasøen og omgivet af frodige shambaer, har nogen udvalgte børn fået muligheden for skolegang - trods deres handicap.   

Stedet er "det andet hjem" for min livsledsager Ida, som tidligere har arbejdet på skolen som volontør. Det er overvældende at møde eleverne, der med deres utrolige optimisme og appetit på livet, spreder liv og glæde. Sammenholdet mellem eleverne er tæt og broderligt, og mange ser kun deres familie én gang om året. Livet på Mugeza er hårdt og dagene er lange, med fysisk arbejde ved siden af undervisningen, men troen på fremtiden er stor.